 |
|
 |
|
|
 |
 |
| Rejsegilde på Bredevej | 23-09-2011 |
 |
 |
 |
| I dag har der været rejsegilde for Hirsprunghus på Bredevej - en renovering af kontorhus for Danejendomme i samarbejde med Mthøjgaard og JGJ rådgivende ingerniører |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| JJW åbner dørene | 19-09-2011 |
 |
 |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| Set fra Metroen | 13-09-2011 |
 |
 |
 |
| Sådan ser Ørestads nye plejecenter ud i disse dage, hvis man tager Metroen helt ud til Vestamager. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| Vi skal lave grønne kloakker for Glostrup Ejendomsselskab | 07-09-2011 |
 |
 |
 |
| Vi har vundet totalrådgivningskonkurrence for KAB |
 |
Læs mere |
 |
OPGAVEN KAB / Glostrup Ejendomsselskab vil i forbindelse med omlægning og separering af kloakkerne etablere en grøn kloak. De muligheder, der opstår ved at omlægge fra fælles- til separatkloakeret, giver bebyggelsen en unik mulighed for at anvende regnvandet som en ressource, gøre vandets kredsløb synligt og skabe foranderlige rekreative arealer. Parkeringspladserne er placeret nær ved de enkelte afdelinger i bebyggelsen i sammenhæng med de nære rekreative arealer, som består af store velholdte plæner med træer og buske ved og omkring parkeringenspladsen. Der er i alle gårdrummene legearealer til mindre børn og opholdsarealer. Stuelejlighederne har i stueetagerne mod havesiderne individuelle opholdsarealer.
RÅDGIVNINGSTEAM Vi har til opgaven sammensat et team, bestående af JJW som totalrådgiver og arkitekt/landskabsarkitekt og Moe & Brødsgaard som ingeniør. JJW forestår tillige processen i relation til beboerne samt byggeledelsen på udførelsen af demonstrationsprojektet. Vores tilgang til opgaverne er at erstatte den traditionelle opfattelse af ejerskab: ”Vi skabte dette værk” med ”Vi deltog i og understøttede denne proces”, fordi det i denne fase er det, der skaber mest værdi for bygherren. |
|
 |
| Turen går til Japan | 06-09-2011 |
 |
 |
 |
| Billetterne er bestilt - i marts ´12 tager vi til Tokyo og Kyoto. Forberedelserne er så småt i gang. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| Værløse bymidte rost i det nyeste nummer af Arkitektur DK | 02-09-2011 |
 |
 |
 |
| "Noget er lykkedes her i Værløse, som først og fremmest viser en talentfuld forståelse af stedet" sådan skriver Martin Keiding i sin artikel om Værløse bymidte af JJW i samarbejde med Bjerg Arkitekter. Med temaet Revitalisering stiller dette nummer af Arkitektur DK skarpt på projekter "der skriver videre på teksten", forholder sig til og lader sig forme af konteksten. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| DHL 2011 | 02-09-2011 |
 |
 |
 |
| Tegnestuen var stærkt repræsenteret ved dette års DHL stafet. Løbere, heppere og familie var mødt op til løb og hygge i JJW-teltet. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| Søfryd 1. spadestik | 01-09-2011 |
 |
 |
 |
| ”Det er bæredygtigt, det er flot, og det er beliggende i det nyt og meget spændende byområde, Søndergård, i Måløv” skriver Ballerup Ejendomsselskab om SØFRYD - 56 familieboliger. |
 |
Læs mere |
 |
| 1. spadestik blev taget af Borgmester Ove Dalsgaard, adm. direktør Jesper Nygård og formand for Ballerup Ejendomsselskab John Carstens den 30. august. John Carstens sagde i sin tale at ”Det bliver et smukt byggeri af høj standard med gode, rummelige familieboliger”. Borgmesteren tilføjede at ”Når vi bygger boliger som her, ved vi, at de skal stå i mere end 100 år. Så de skal være i orden”. Jan Knudsen fra JJW nævnte i den forbindelse i sin tale at SØFRYD kan bryste sig af: - Gode materialer (tegl og skifer) med lang levetid - Klassisk arkitektur med enkel materialeholdning - Passivhus niveau - Lave installations- og drifsudgifter - Solceller og jordvarme giver vedvarende energiproduktion på stedet - Gennemlyste lejligheder med to altaner Boligerne forventes klar til indflytning i starten af 2013. |
|
 |
| Sydhavnsskolen vist frem til Arkitekturløbet 2011 | 19-08-2011 |
 |
 |
 |
| Ved gårsdagens Arkitekturløb på Sluseholmen blev Sydhavnsskole modellerne vist frem for de fremmødte deltagere. Fra mål området kunne man se over på byggepladsen - og forestille sig hvad der kommer til at rejse sig i den kommende tid. |
 |
Læs mere |
 |
|
Se mere på om løbet på CPH X |
|
 |
| VUNDET: GLØDELAMPEGRUNDEN I HERLEV | 17-08-2011 |
 |
 |
 |
Projektet omfatter i alt 50 boliger fordelt på 3 parceller på Glødelampegrunden i Herlev.
Konkurrencen blev udarbejdet sammen Jönsson Entreprenør, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Thing & Wainø Landskabsarkitekter |
 |
Læs mere |
 |
Konkurrencens udfordring var budgettet på max. 10.000,- pr./m2. og den forholdsmæssige store tæthed i bebyggelsen. Der skal opføres ca. 5.000m2 ved knap 100% bebyggelsesprocent.
Boligerne er et miks af forskellige størrelser - 70m2-boliger (15%), 90m2 –boliger (52%) og 110m2 -boliger (32%) for at dække et bred spektrum af beboergrupper.
Projektet opfylder konkurrencens krav om lavenergistandard 2015 samt yderligere grønne tiltag, som regnvandsbrug, solceller til fællesarealer og bærdygtige materialer.
|
|
 |
| Rejsegilde på Musikskolen i Ringsted | 16-08-2011 |
 |
 |
 |
| Fredag d. 12. august blev der afholdt rejsegilde på Musikskolen i Ringsted. Grundet byggeriets lidt usædvanlige karakter - det er et ”hus i huset” – havde bygherren besluttet at rejsegildet skulle afholdes, når rytterlyset i den eksisterende hal stod færdigt. Byggeriet er derfor længere fremme end ved sædvanlige rejsegilder – og alle de forskelligartede rum kunne tydelig fornemmes. |
 |
Læs mere |
 |
Der var glade ansigter og taler til rejsegildet på Musikskolen. Henrik Dann fra JJW holdt tale til håndværkerne og roste dem for deres engagement. Bygherren takkede i sin tale rådgiverne for et fantastisk og ambitiøst hus. Og musikskolelederen var også glad og hæftede sig blandt andet ved dagslysindfaldet og sluttede af med at glæde sig:
- Vi er slet ikke i tvivl om, at vi får Danmarks bedste musikskolebygning - det er lavet efter alle kunstens regler.
Musikskolen opføres inden i den eksisterende eksercerhal som et ”hus i huset”. Som et instrument i en instrumentkasse vil man opleve den nye bygning når man bevæger sig udefra og ind igennem den gamle militærbygning. Den nye bygning vil med sit forfinede materialevalg stå som en kontrast til den mere ”rå” og forholdsvis uberørte gamle eksercerhal.
|
Download referenceark (pdf) |
|
 |
| KONKURRENCENYT: RETTEN I ROSKILDE | 05-08-2011 |
 |
 |
 |
| Vi har afleveret forslag til Slots- og Ejendomsstyrelsens konkurrence om ”Retten i Roskilde” i samarbejde med totalentreprise GVL Entreprise A/S, ingeniør Oluf Jørgensen A/S, Kirkebjerg A/S, Renex Gruppen A/S og landskabsarkitekterne Thing & Wainø ApS. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| KONKURRENCENYT: ALBERTSLUND BYMIDTE | 04-08-2011 |
 |
.gif) |
 |
| Konkurrence om opførelse af kompleks indeholdende: Sundhedshus med tilhørende bytorv, plejecenter med 113 boliger, 30 ældreboliger, dagligvarebutikker, andre butikker, kontor/erhverv, parkeringskældre samt ny busholdeplads. Konkurrencen afgøres i løbet af de kommende måneder. |
 |
Læs mere |
 |
"Bæredygtighed2" har været det overordnede koncept vi har anvendt til at skitsere Albertslund Bycenters forvandling til en bæredygtig bymidte. Vi har taget udgangspunkt i lavenergiklasse 2020 og en tydelig grøn profil.
Sundhedshuset er omdrejningspunktet - både i funktion og værdi. Et flagskib og samlingssted for sundhed og velvære. Rent visuelt er huset meget grønt. Der er arbejdet meget med relationen mellem ude og inde, og der er udarbejdet et hierarki af grønne uderum - lige fra den personlige plantekumme ved hver bolig, de vertikale grønne forbindelser ved fællesrum til de store fælles taghaver.
Det er Albertslund Kommune, der har indbudt til konkurrencen efter prækvalifikation og det forslag, som JJW ARKITEKTER har været med til at udvikle, er skabt i et samarbejde mellem MT Højgaard, MT Højgaard Engeneering, JJW ARKITEKTER, schmidt hammer lassen samt Schönherr.
|
Download referenceark (pdf) |
|
 |
| Ledelse i kreative videnvirksomheder | 29-07-2011 |
 |
 |
 |
| En af JJW’s indehavere - Katja Viltoft – var med på det første hold af arkitekter, der gennemførte uddannelsen ”Ledelse i Kreative Videnvirksomheder” (LKVV), hvilket hun har haft stor glæde af. Det fortæller hun i denne film, som Arkitektforeningen har lavet som optakt til et nyt undervisningsforløb, der starter nu i august. |
 |
Læs mere |
 |
I filmen fortæller Katja, hvordan hun og JJW Arkitekter har haft glæde af LKVV-uddannelsen i praksis - blandt andet i forbindelse med organisationsændringer, fyringer i kølvandet på finanskrisen, kreativ forretningsudvikling og i forhold til hendes personlige faglige profil som ung partner i en større arkitektvirksomhed.
Ledelse i kreative videnvirksomheder bygger på en værdibaseret tilgang til ledelse, med udgangspunkt i arkitektvirksomheders praksis og med et solidt afsæt i den seneste organisations- og ledelsesforskning. Uddannelsen strækker sig over 14 undervisningsdage og den er bygget op af et introforløb samt fire intensive forløb, hvor emner som organisation, ledelse, HR, innovation og teknologi gennemgås. Underviserne har alle tilknytning til CBS og flere af dem har været tilknyttet Center for ledelse i byggeriet.
|
Se filmen |
Læs mere om uddannelsen |
|
 |
| CPH X uddeler roser: LÆRING MED HAVNEUDSIGT | 07-06-2011 |
 |
 |
 |
| Det er en levende og rosende omtale som Sydhavn Skole har fået på CPH X, hvor de nyeste illustrationer af den kommende skole også vises. |
 |
Læs mere |
 |
Copenhagen X fortæller nu om den nye skole, det nye mødested og de nye rammer, der gør Sydhavn Skole til det nye flagskib på Teglholmen i Københavns Sydhavn.
I beskrivelsen forklarer de, hvordan skolen har mulighed for at blive profilskole med science og vand som tema, ligesom de fremhæver, hvorledes den også naturligt vil komme til at fungere som bydelens medborgerhus i alle døgnets timer. Et sted, hvor forældre mødes og hænger ud over en kop kaffe på den sydvendte terrasse, mens børnene fortsætter legen inden turen går hjem, hvilket også skaber en tættere tilknytning mellem skole, lærere, forældre og børn, men som også inviterer bydelens øvrige beboere og brugere inden for.
Sydhavn Skole er nemlig en bygning, der åbner sig mod omgivelserne og skaber et naturligt samspil imellem skolens daglige brugere og bydelens øvrige beboere og gæster. |
Læs og se mere på CPH X |
Se projektbeskrivelsen |
|
 |
| Grundstensnedlæggelse for Ørestad Syd Plejeboliger | 01-06-2011 |
 |
 |
 |
| Opførelsen af Ørestad Syd Plejeboliger blev festligt markeret ved at holde grundstensnedlæggelse den 26.05.2011 . Grundstensdokumentet blev underskrevet, forseglet og indstøbt i byggeriets terrændæk. |
 |
Læs mere |
 |
I grundstensdokumentet står blandt andet: ”I foråret 2009 vandt et konsortium bestående af boligselskabet AKB København, boligselskabet KAB, Entreprenøren NCC, JJW Arkitekter og Dominia Rådgivende Ingeniører konkurrencen om opførelsen af 114 plejeboliger med servicearealer i den helt nye, og endnu kun meget sparsomt udbyggede, bydel Ørestad Syd. Byggeriet var tænkt som en hjørnebygning i en fremtidig karrestruktur, men er på opførelsestidspunktet den første bygning i denne kommende struktur.
Både byggeriet og byplanen var tænkt som en høj, tæt bebygget og tidssvarende udgave af de københavnske karrebebyggelser fra første halvdel af det tyvende århundrede. Når dette dokument graves frem, har byggeriet forhåbentlig haft et langt liv i en tæt bebygget storby, som vi endnu kun kan drømme om i dag.” Forinden indmuringen af grundstenen havde Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen, direktør for By & Havn Jens Kramer Mikkelsen, formand for AKB København Bjørn Petersen samt direktør for KAB Jesper Nygaard holdt taler. Byggeriets forventes færdigt ultimo april 2012. |
|
 |
| KONKURRENCENYT: MULTICENTER I PRÆSTØ | 30-05-2011 |
 |
 |
 |
| Vi har afleveret totalentreprisekonkurrence til Vordingsborg Kommune om ”Multicenter i Præstø” i samarbejde med totalentreprenør Enemærke & Petersen A/S, ingeniør Spangenberg & Madsen A/S, og Bisgaard Landskabsarkitekter Aps. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| KONKURRENCENYT: Slagelse Haver | 30-05-2011 |
 |
 |
 |
| Vi har afleveret totalentreprisekonkurrence til Slagelse Kommune om opførsel af 144 almene boliger og centerdel. Konkurrence er lavet i samarbejde med totalentreprenør B. NYGAARD SØRENSEN, MOE & BRØDSGAARD rådgivende ingeniører, og landskabsarkitekt LIW Planning. |
 |
Læs mere |
 |
|
 |
| Gang i byggeriet af Sydhavn Skole | 23-05-2011 |
 |
 |
 |
| Se video fra dagen, hvor byggeriet af Sydhavn Skole på Teglholmen gik i gang. Det blev nemlig markeret ved en byggestartsfejring, hvor tre borgmestre var med til at tage det første spadestik på grunden. |
 |
Læs mere |
 |
Udover borgmestrene deltog de elever, der senere begynder på skolen, inviteret med til fejringen, og de bidrog med et underholdende indslag – blandt andet med en sang, de havde skrevet specielt til lejligheden. Her glædede de sig til at følge byggeriet af skolen, der bliver den nye bydels naturlige centrum.
Skolen er nemlig placeret som den ene af to bygningsanlæg omkring den grønne kile - et nyt landskabeligt rum, der skaber forbindelse mellem Kgs. Enghave og havnen.
For at understrege denne idé, er bygningen formet landskabeligt mod den kommende kanal. Mod byen derimod, er bygningen skåret skarpt af, så der opstår kendte og karakterfulde gaderum mod karreerne.
Desuden er skolens fagområder og kantine placeret i i stueetagen, da det traditionelt er den del af skolen, som anvendes mest af udefra kommende. Ved at placere dem i stueetagen, bliver fagområderne en naturlig del af byens rum. |
Se film fra byggestartsfejringen |
Se flere film om Sydhavn Skole |
|
 |
| Ørestads nye plejecenter | 06-05-2011 |
 |
 |
 |
| Der er fuld gang i byggeriet af 114 nye plejeboliger og et nyt plejecenter i Ørestad Syd i København. |
 |
Læs mere |
 |
Det bliver til 10.000 m² med åben og transparent facade, når Ørestads nye plejecenter står klart til at blive et aktivt centrum i lokalmiljøet og skubbe på fordelingen med unge og ældre i bydelen.
Det er KAB, der på vegne af bygherren, Boligselskabet AKB København, står for projektet. Et plejecenter, som vi hos JJW ARKITEKTER sammen med GHB Landskabsarkitekter, Dominia og NCC står bag. Plejecentret opføres på hjørnet af Asger Jorns Allé og Robert Jacobsens Vej lige ved Vestamager Station.
Husets stueetage har en åben og transparent facade, hvor tilbud som frisør og café lægges ud mod Asger Jorns Allé, så fornemmelsen af liv forstærkes på gadeplan.
Plejecenteret omfatter ca. 7.900 m² boliger og ca. 2.100 m² serviceareal fordelt på syv etager, og det får 70 ansatte. Ud af de 114 boliger i centret etableres der seks større boliger, der er beregnet til et ægtepar/par, hvor kun den ene part er godkendt til en plejebolig.
I udformningen af plejecentret har der også været fokus på at skabe boliger med personlighed og sanselige materialer, og det er lykkedes at skabe en variation af let tilgængelige udeopholdsmuligheder for de ældre beboere, så livet også trækkes uden for.
Alle boliger indrettes med to værelser, så soverum og opholdsrum kan adskilles, hvis beboeren ønsker dette. Boligerne får desuden mindst én privat altan, og på taget mod øst etableres en tagterrasse for alle plejecenterets beboere.
Senere på måneden markeres byggeriet med grundstensnedlæggelse og om godt et år, er plejecentret klar til brug. |
|
 |
| STRANDKULTURHUS AMAGER STRANDPARK SKUDT AFSTED | 04-02-2011 |
 |
 |
 |
Så er skitseforslaget til Strandkulturhuset Amager Strandpark sendt ud i verden.
JJW præsenterede projektet for en begejstret arbejdsgruppe, bestående af Amager Øst Lokaludvalg (arbejdsgruppen for Børn & Unge, Kultur, Fritid og Idræt), Amager Strandpark I/S, det Maritime Ungdomshus og DGI Storkøbenhavn i januar2011
|
 |
Læs mere |
 |
Som nævnt i tidligere nyhed, har vi på tegnestuen arbejdet tæt sammen med arbejdsgruppen, for at skitsere på mulige løsninger, så gruppen kan komme nærmere målet om et Naturcenter på Amager Strand.
Et naturcenter hvor leg og læring omkring strandnaturen skal være omdrejningspunkt for børn fra 0-10 år sammen med deres voksne -. Derudover skal Huset og stedet skal kunne rumme mange mennesker i forskellige aldersgrupper med forskellige interesser på forskellige tidspunkter. Et sted hvor der er plads til mange på én gang på samme sted og i mindre enheder. Et sted der lever fra morgen til aften, hverdag og weekend hele året. Et sted hvor børnene kan vise deres forældre hvad de har oplevet i ugens løb på besøg i huset. Et sted hvor der er ro og fred til at fordybe, samtidig med at der er høj aktivitet et andet sted. Et sted der ikke har 20 grader i alle rum, men derimod arbejder med ude og inde på en mere flydende og årstidsbestemt måde. Et sted hvor alle føler sig hjemme og velkomne. Et fleksibelt sted der nemt kan omstille sig til at huse forskellige størrelser mennesker – inventar der fungere både i voksen og børneskala. Et sted der fungerer som base for udflugter i nærmiljøet. Et sted der kan bære at ændre sig over tid. Danne en overordnet ramme for forskellige aktiviteter og ønsker der hele tiden kan ændre sig alt efter hvem der bruger og bestyrer huset.
Og ikke mindst - Et sted der forholder sig til sin kontekst med mange ting på spil - vidder, højt til himlen, horisont, Klondyke, kunstigt kulturlandskab, industrilandskab og byen i det fjerne. Et sammensat sted. Med alle disse ingredienser i baghånden har vi søgt at skabe et sted der sammenfatter og spiller op til de andre dirigenter. Men mest af alt ligger grunden som afslutning eller begyndelse på det fine strandparksanlæg. Med de mange dirigenter har vi valgt at spille videre på strandparkens enkle greb med klitlandskabet og formsproget fra de markante strandstationer af beton. Med Helgolands brogede drøjde og farvespil som nabo, mener vi ikke der er brug for endnu et udtryk på stedet, men snarere en parafrase over, eller nyt kapitel af den allerede eksisterende historie i form af strandparkens enkle formsprog
Se og læs mere om projektet
|
følg projektet her |
|
 |
| Kommende elever og deres forældre kiggede ind i Sydhavn Skole | 28-01-2011 |
 |
 |
 |
| Der var masser af glade forældre og skolebørn, der tog den store model af Sydhavn Skole i åsyn, da der i lørdags var indvielse af Teglværksbroen i Københavns Sydhavn. |
 |
Læs mere |
 |
Med en ny bro er Teglholmen og Sluseholmen bliver forbundet. Og om godt halvandet år bliver det bydelens naturlige samlingspunkt - Sydhavn Skole - der skal fejres. Så da broen først var blevet indtaget af de mange fremmødte, blev der taget forskud på glæderne i det opstillede telt, hvor den store model af Sydhavn Skole var udstillet. Her fik kommende elever og forældre sig en snak med Lars B. Lindeberg fra JJW ARKITEKTER, der var tilstede for at fortælle mere om projektet og for at møde nogle af de børn og voksne, der skal bruge skolen.
|
Se filmen |
|
 |
| JJW Arkitekter omorganiserer sig | 21-01-2011 |
 |
 |
 |
| Som en af de første handlinger i det nye år har ledelsen hos JJW ARKITEKTER opbygget en ny organisation. |
 |
Læs mere |
 |
Den daglige ledelse hos JJW varetages fremover af Katja Viltoft, Lars Lindeberg, Anders Holst Jensen og Ole Hornbek.
I bestyrelsen er virksomheden blevet styrket af, at Erik Kjær har valgt at kaste nogle af sine kræfter ind i JJW’s bestyrelsesarbejde. Erik Kjær er nok mest kendt for sin opbygning af Kjaer& Kjerulf - men også fra en lang række konsulent og bestyrelsesarbejder.
Andreas Blomberg har valgt at søge nye udfordringer i et voksende marked, i hjemlandet Sverige. Andreas træder ud af sine funktioner som partner pr. 1. februar 2011. Med sit virke i Sverige kommer han fortsat til at varetage JJW’s interesser på den anden side af Øresund.
Kaj Frederik Wohlfeldt, der fylder 60 i februar 2011, tiltræder en ny rolle som seniorpartner med sigte på virksomhedens akkvisition. |
|
 |
| Glædelig jul og godt nytår | 16-12-2010 |
 |
 |
 |
| Frit efter Peters Jul. (1866) - til alle jer fra alle os hos JJW: |
 |
Læs mere |
 |
Vi glæder os i denne Tid Nu falder Julesneen hvid Og saa maa Julen komme! 2010 blev et år fuld af venten, travlhed og omstilling - men snart er denne spænding omme!
Vi glæder os til et nyt år, hvor vi gør tiltag, båret af holdning, viden og handling Som hjørnesten i billedet af fremtidens arkitektrådgiver Undervejs i forvandling
2011 – er et år hvor vi allerede er engagerede i en lang række spændende opgaver spredt ud over vores fokusområder: Institutioner-Skoler-Sygehuse -Plejeboliger-Boligrenoveringer -Kontor & Erhvervsbyggerier. Alle er de båret af nytænkning og bæredygtighed
Gid det var Jul! Hvor det var rart. Men nu må den da komme snart det varer ikke længe. Men inden da Vi alle Jer en hilsen med ønsket om en jul så glad og et nytår fromt vil sende |
|
 |
| JJW ARKITEKTER skal transformere Fælledgården | 15-12-2010 |
 |
 |
 |
| Jönsson, Esbensen + Sloth Møller, LiW planning samt JJW ARKITEKTER er netop blevet valgt som det team, der skal omdanne omsorgscentret Fælledgården i København til et fremtidssikret tilbud til kommunens ældre. Et forslag, der i dommerbetænkningen beskrives som ”et suverænt bud på et arkitektonisk løft af bebyggelsen, der kan sikre forvandling fra institution til en tidssvarende boligbebyggelse”. |
 |
Læs mere |
 |
Københavns Kommune og KAB-Bolig har netop valgt, hvem der skal stå bag en omfattende transformation af Fælledgården i København. Et team, hvor JJW ARKITEKTER indgår.
- Vi er naturligvis rigtigt glade for, at det er vores forslag, der skal realiseres. Igennem flere år har vi vist, at vi har stor ekspertise i at skabe de bedste rammer til vores ældre medborgere, og det er et område, hvor vi har store ambitioner. For selvom det ofte er beboernes sidste bolig, så handler det om at skabe optimale rammer for livslyst og livsglæde, hvilket vi har fået til at skinne igennem i vores forslag til det nye Fælledgården, fortæller indehaver og arkitekt Ole Hornbek fra JJW ARKITEKTER.
Forslaget tager udgangspunkt i JJW ARKITEKTERS egen scrapbog om boliger til ældre, ligesom Københavns Kommunes 17 principper for trivsel i plejeboliger har medvirket til at frembringe nogle særlige fixpunkter, som projektet er bygget op omkring. Et af disse er, at Fælledgården fremover skal afspejle, at huset rummer mennesker med vidt forskellig baggrund, etnicitet, kompetencer, religion, livshistorie og interesser.
- Vi søger derfor i vores projekt, at lade bygningerne udtrykke den individualitet og fællesskab, som findes i et sundt og omsorgsfuldt samfund. Samtidig har vi skabt et sted, der kan understøtte de behov der opstår, når man samler mennesker, der kommer fra et liv i egen bolig og er vant til være en del af byens liv. Samtidig har vi analyseret dybere og tænkt nyt når det fx kommer til fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed, fortæller Ole Hornbek.
Det har blandt andet medført at projektet er udarbejdet efter en skræddersyet passivhusstrategi, der gør at Fælledgården bliver opført i lavenergiklasse 1. Derudover indeholder forslaget fx etablering af grønne tage, faskiner og opsamling af regnvand til havevanding, ligesom teamet også foreslår, at der etableres et solcelleanlæg på 900 m2, så projektet kan blive et spydspidsprojekt i energiklasse 2020-sammenhæng. |
|
 |
| Lys, dans og musik på Universet | 13-12-2010 |
 |
 |
 |
| Danseforestillingen ”Song for a winter’s night” blev i søndags opført på og omkring fritidshjemmet og multihuset Universet på Nørrebro, der har været en inspirationskilde for danseskolen Sceneindgangen, der stod bag den udendørs danseforestilling. |
 |
Læs mere |
 |
- Vores ønske har været at skabe noget smukt for kvarteret. Vi håber at tiltrække beboere rundt omkring Meningsgade til en dejlig oplevelse med lus, dans og musik i vintermørket. Universet er en smuk bygning med mange muligheder, og har i lang tid lokket mig til at prøve koreografi af udendørs, fortæller koreografen bag forestillingen Jenny Major til Nørrebro/Nordvest Bladet.
At Universet bliver brugt i sådanne sammenhænge vækker selvfølgelig begejstring på JJW.
- Universet er et bæredygtigt og energieffektivt fritidshjem og multihus, hvor de springende vinduer og træernes kroner spiller en central rolle. Udover at agere solafskærmning om sommeren, giver det børnene lejlighed til at opleve årstidernes og naturens gang trods fritidshjemmets urbane placering. Bygningen er desuden tænkt som et ikon til kvarteret, som vil være med til at løfte hele områdets profil – og det virker åbenbart, fortæller indehaver og arkitekt maa Ole Hornbek. Universet har på den ene side tilvejebragt en række hårdt tiltrængte fritidshjemspladser og indeholder på den anden side to multianvendelige rum til afbenyttelse for hele kvarteret. Fritidshjemsfunktionen sikrer, at pladsen myldrer hele dagen, og foreningslivet i de to multirum sikrer gadehjørnet liv hele aftenen. Herved har man for få penge etableret et mindre kraftcentrum, der understøtter kvarterets ildsjæle i deres udvikling af området og synliggør lokalområdet for resten af byen. - Fritidshjemmet er hævet til 1. sals højde, så der opstår mere legeareal omkring byggeriet, og hele pladsen aktiveres. Med dette løft frembringer vi yderligere to overdækkede udearealer samt to multirum under huset, ligesom hele husets grundareal reetableres som tagterrasse. Derfor har vi tilført ekstra areal med det nye byggeri, og det er helt fantastisk at se, at det bliver brugt, fortæller Ole Hornbek. |
|
 |
| Naturcenter på Amager Strand finder form | 03-12-2010 |
 |
 |
 |
| En arbejdsgruppe bestående af Amager Strand I/S, Amager Øst Lokaludvalg, Det Maritime Ungdomshus og DGI Storkøbenhavn har bedt JJW om at skitsere på et naturcenter beliggende på nordmolen på Amager Strandpark. En udviklingsproces, der foreløbigt tager sig ud som illustreret ovenfor. |
 |
Læs mere |
 |
I forbindelse med udarbejdelsen af bydelsplanen for Amager Øst opstod idéen om et egentligt naturcenter på Amager Strand. Her skulle leg og læring omkring strandnaturen være omdrejningspunkt for børn fra 0-10 år sammen med deres voksne - men huset skulle naturligvis være åbent og til gavn for mange andre borgergrupper.
Det viste sig også, at mange andre ildsjæle og organisationer - inkl. grundejeren Amager Strandpark I/S - havde idéer og skitseforslag til lignende projekter på Amager Strand.
Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af Amager Øst Lokaludvalg (arbejdsgruppen for Børn & Unge, Kultur, Fritid og Idræt), Amager Strandpark I/S, det Maritime Ungdomshus og DGI Storkøbenhavn. Arbejdsgruppens formål er at få koordineret de mange idéer til ét fælles program, og at arbejde sammen mod realiseringen af et Naturcenter på Amager Strand.
Hos JJW ARKITEKTER arbejder vi nu sammen med denne arbejdsgruppe, for at skitsere på mulige løsninger, så gruppen kan komme nærmere målet om et Naturcenter på Amager Strand.
Målet er blandt andet at få et sted, der kan tilbyde leg og læring, aktiviteter, naturformidling og undervisning med udgangspunkt i strandnaturen og lokaliteten Amager Strand – dagen, ugen og året igennem. Et sted, der kan fungere som en ”udeskole” indenfor natur- og teknikfag, men også være mødested og en besøgsdestination for enkeltpersoner, familier og grupper (organiserede som uorganiserede) med naturoplevelse og bevægelsesaktivitet som fællesnævner.
|
Følg gruppens arbejde på facebook (kræver log-in) |
|
 |
| Institutioner for fremtiden | 01-12-2010 |
 |
 |
 |
| Modelprogrammerne om fremtidens folkeskoler, plejeboliger og daginstitutioner præsenteres nu samlet på modelprogram.dk Her præsenteres de tre modelprogrammer, der repræsenterer den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer og viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi. Hos JJW ARKITEKTER har vi sammen med COWI og Workz udviklet modelprogrammet om fremtidens dagsinstitutioner. |
 |
Læs mere |
 |
Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania står sammen med KL bag modelprogrammerne for fremtidens institutioner, der har til hensigt at understøtte og inspirere kommunerne, når de skal investere i nye daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger, Modelprogrammerne er nytænkende inspirationskataloger. De indeholder den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer, viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi.
- Modelprogrammerne er et dynamisk redskab til at nytænke vores velfærdsbyggeri i dets mange stadier. Derfor har vi brug for at optimere, opdatere og kvalificere den viden, de indeholder. Jeg håber og tror, at de mange forskelligartede aktører vil bruge www.modelprogram.dk i deres arbejde – ikke kun i begyndelsen til inspiration og til at få viden om, hvordan man kan bygge for velfærd, men også løbende til at finde ny viden og læse om andres erfaringe, fortæller vicedirektør Søren Tegen Pedersen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Det er Bygherreforeningen, der står for den nye web-portal, der gik i luften tirsdag d. 30. november. Her skal den viden, som modelprogrammerne indeholder, opdateres og kvalificeres i forhold til erfaringerne fra kommunernes arbejde med dem og brugernes behov.
- Bygherreforeningens faglige erfaringsgrundlag og brede kontakt til såvel bygherrer, rådgivere og andre samarbejdspartnere kommer i spil i formidlingen og videreudviklingen af modelprogrammerne. Vi vil sætte fokus på, hvordan modelprogrammerne bedst kan opfylde bygherrernes og brugernes behov i forbindelse med velfærdsbyggeri, fortæller direktør Henrik Bang fra Bygherreforeningen.
Også hos JJW ARKITEKTER er vi glade for, at modelprogrammet nu bliver formidlet bredt til alle byggeriets interessenter, fordi det samtidig viser nogle af vores styrker. - Det nye modelprogram viser, hvordan vi hos JJW ARKITEKTER vil anvende brugerinddragelse som en drivkraft i alle vores projekter. Programmet er udviklet som et værktøj til at styrke dialogen mellem beslutningstagere, brugere og arkitekter. Det værktøj og den viden kan vi løfte med ind i alle vores opgaver, så vi bliver endnu bedre til at bringe brugerne i centrum for JJW’s projekter, forklarer indehaver Anders Holst Jensen fra JJW ARKITEKTER. |
|
 |
| Debat om fremtidens arkitektbranche | 29-11-2010 |
 |
 |
 |
| Brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder – DANSKE ARK – er netop fyldt 50 år og i den forbindelse har de fået Mandag Morgen til at gennemføre en analyse af branchen og koge det sammen i debatoplægget ”Fremtidens arkitektbranche”, hvor de definerer fire teser for fremtidens branche. |
 |
Læs mere |
 |
I to af de fire teser – ”Arkitekter skal være strategiske konceptmagere” og ”Danske arkitekter skal turde skille sig ud fra mængden” – er arkitekt MAA og indehaver Katja Viltoft fra JJW ARKITEKTER med til at give sit indspark til debatten, ved at fortælle hvad der er afgørende for os hos JJW.
- For at vi partnere øger vores praktiske, økonomiske og kreative forståelse for, hvad bygherren vil have, skal være direkte involveret i projekterne. Vi sikrer så den kontinuitet, der er så vigtig for, at vi ikke bruger unødige ressourcer på at opbygge viden i hvert nyt projekt. Og selv om det er en stor investering at have partnerne involveret i projekterne, så er de penge godt givet ud, fordi vi mener de øger vores chancer for at ramme rigtigt. Så vil vi hellere deltage i færre konkurrencer, fortæller Katja Viltoft til Mandag Morgen.
AKUSTIK SOM NICHE Det bemærkes også, at vi hos JJW arbejder med at skille os ud fra mængden og gøre os til specialister – fx i forbindelse med akustik. Det startede med et forskningsprojekt med en række konkrete cases om akustik og storrumskontorer, som blev udført i samarbejde med bl.a. Grontmij Carl Bro og DTU. Et projekt, der gav ny viden og tværfaglige relationer og første til ansættelsen af en erhvervs-ph.d.-studerende.
- Denne her specialisering giver en stærkere profil på markedet, og den har også givet os nye internationale opgaver. Jeg tror ikke, at vores specialisering gør, at vi får flip af opgaver, men den gør, at vi ikke kan lade være med at se på opgaver med ”akustik-briller” på. Det tiltrækker nogle bygherrer, mens der er andre, det ikke appellerer til, fortæller Katja Viltoft til Mandag Morgen.
|
Læs mere |
|
 |
| Begejstring for Trygs nye domicil i Norge | 10-11-2010 |
 |
 |
 |
| Det norske erhvervsmagasin, NB Magasinet, har de seneste to udgaver skrevet om den norske del af Det Levende Hus – forsikringskoncernens Trygs domicil i Bergen. Her bliver JJW ARKITEKTER fremhævet for at have gjort et fantastisk job. |
 |
Læs mere |
 |
- Det er JJW ARKITEKTER fra Danmark som har projekteret og truffet de mange valg, og jeg må sige, at jeg kan lide det, jeg ser. Jeg synes arkitekterne har udført et fantastisk fint stykke arbejde.
Sådan fortæller projektchef Bjarte Vevatne fra firmaet næringsHUS A/S, der har haft til opgave at lede og udføre omdannelsen af Det Levende Hus.
FÆLLESZONER Det norske erhvervsmagasin har et særligt godt øje til de fællesarealer, som er et vigtigt omdrejningspunkt i Det levende Hus, og arkitekt MAA Pernille Lindemann Rasmussen forklarer om baggrunden for disse.
- Fællesfunktionerne er vigtige steder for det uformelle møde og kommunikation, og derfor er sådanne sociale punkter vigtige, for at opnå et godt resultat. For det skal jo ikke være sådan, at man kun har mulighed for at sætte sig på sin kontorstol og så ellers bare sidde der i otte timer. Det handler derfor om at få skabt nogle brugbare, åbne løsninger, hvor det er naturligt at opfolde sig, møde sine kollegaer og samtidig få lavet sit arbejde, fortæller hun.
PILOTPROJEKTER En anden facet fra det store projekt, som erhvervsmagasinet har bidt mærke i, er brugen af pilotprojekter, hvor tanker og idéer er blevet afprøvet 1:1.
- Det var en god måde til at få brugbar feedback fra medarbejderne inden vi satte i gang med hele ombygningen. Det har på flere måder været positivt for den videre proces, blandt andet fordi det gav en god baggrund for at vælge til og fra. Desuden har områderne været brugt til at give medarbejderne en forståelse af den forandringsproces i virksomheden, som Det Levende Hus har været katalysator for, ligesom entreprenørerne også har kunnet høste værdifuld erfaring i arbejdet med pilotprojekterne. |
Læs magasinet |
Læs magasinet |
|
 |
| "En del af Københavns sjæl" | 21-10-2010 |
 |
 |
 |
"To rå og nøgne betoncylindre med en diameter på 25 meter, der engang var en vigtig del af Soyakagefabrikken, blev ombygget til et markant byggeri på Islands Brygge i 2005. Gemini er et miks af hollandsk opfindsomhed og dansk design."
Sådan beskriver journalist Ulla Oppermann Blankholm den bygning, som hun i sin interviewserie "De skæve" har bedt indehaver Andreas Blomberg fra JJW ARKITEKTER fortælle om. En bygning, som øjnene ikke lader sig rive væk fra - Frøsiloerne. Et projekt, som blev skabt i et perfekt miks af hollandsk opfindsomhed og dansk design. |
 |
Læs mere |
 |
I interviewet, der blev bragt i Berlingske Tidende 20. oktober, fortæller Andreas Blomberg hvordan idéen opstod, hvordan processen var, om de meget forskelligartede udfordringer, som man løb på undervejs samt om den viden og erfaring, projektet efterfølgende har skabt. Og om at levere det. kunden ikke forventer - noget man vægter højt hos JJW.
- Det er et projekt, der betyder meget. Det viser, at man virkelig kan skabe forandring i samfundet ved hjælp af arkitektur og det viser også, at utraditionelle løsninger kan skabe værdier, som kunden ikke kan se til at starte med. Altså, at en dygtig behandling af et projekt kan tilføre ekstra kvalitet og skabe noget, som er langt mere oplevelsesrigt, end man umiddelbart kan forvente, fortæller Andreas Blomberg blandt andet.
I samtalen fortæller han også om det, der nu ærger ham: At det udelukkende er ejerne, der har brugsret til den fantastiske bygning ved havnen.
- Jeg kunne godt tænke mig, at det store rum i midten var åbent for alle, fordi det kan bruges til så mange ting. Det samme gør sig gældene med pladsen og trapperne foran. |
|
 |
| Film: Sydhavn Skole på Kulturnatten | 19-10-2010 |
 |
 |
 |
| Sydhavn Skole var en del af den store udstilling på Københavns Rådhus under Kulturnatten. Her kunne de godt 15.000 besøgende, der gjorde rådhuset til årets helt store publikumsmagnet, få et indblik i det projekt, der skal give bydelen sit nye omdrejningspunkt. |
 |
Læs mere |
 |
| I filmen (linket nedenfor) kan du komme med inden for på Rådhuset, og se hvad nogle af gæsterne synes om det store byudviklingsprojekt, som Sydhavn Skole er en del af. |
Se filmen |
|
 |
| Kursus fremmer bæredygtige helhedsløsninger | 15-10-2010 |
 |
 |
 |
Om små to uger indledes efteruddannelsesforløbet Green Urban Transformers på Arkitektskolen i Aarhus, hvor deltagerne præsenteres for ny forskningsbaseret viden om bæredygtig byudvikling i Danmark og internationalt. Sidste år blev forløbet afprøvet som et pilotprojekt, hvilket gav så god respons, at det nu gennemføres som et åbent efteruddannelsesforløb.
Sidste år var arkitekt MAA Sara Ettrup fra JJW ARKITEKTER udvalgt til at deltage i pilotprojektet, og i forbindelse med opstarten af det nye kursushold, har hun i en artikel på Arkitektskolens hjemmeside fortalt om det, hun fik ud af at deltage. |
 |
Læs mere |
 |
- Via kurset har jeg fået en interessant indgang til at inkludere bæredygtighed i projekterne - fra det store perspektiv og helt ned i detaljen. Dette brede helhedsperspektiv er vigtigt, når den første udfordring, man møder, er at få de lidt uhåndterbare intentioner omsat til konkrete handlinger. Det er ikke mindst en fordel, når man skal have et projekts ofte meget forskellige interessenter til at føle ejerskab for projektet og være en aktiv del af processen, fortæller Sara Ettrup blandt andet på Arkitektskolens website.
|
Læs hele artiklen |
|
 |
| Det Levende Hus - nu på film | 13-10-2010 |
 |
 |
 |
”Jeg får mere energi bare af at være her”; ”Relationerne til mine kollegaer er blevet meget tættere”; ”Det giver netværk og samspil på tværs af afdelingerne”; ”Her er en helt anden stemning”.
Sådan beskriver nogle af forsikringskoncernen Trygs ledere og medarbejdere deres nye omgivelser i Det Levende Hus. Det sker i en film, hvor Tryg fortæller om den transformation, der tog sin begyndelse for snart tre år siden, da vi hos JJW ARKITEKTER vandt arkitektkonkurrencen om at forvandle virksomhedens to eksisterende domiciler til moderne og organisatorisk visionære og innovative arbejdspladser. |
 |
Læs mere |
 |
Hos Tryg er de ikke i tvivl om, at forvandlingen af deres to domiciler i Ballerup og Bergen har været det hele værd, og i en ny film om projektet fortæller både ledere og medarbejdere med koncernchef Stine Bosse i spidsen om deres nye liv i Det Levende Hus. Et hus, hvor medarbejderne med koncernchefens ord skal flytte sig fra et fokus på ”mig og mit” til et fokus på ”vi og vores” og samtidig skal ”trives og have det godt”.
- Vi er naturligvis stolte, når Tryg laver en sådan film, hvor både medarbejdere og ledere fortæller, at alt det som vi i processen har knoklet for at tilføre projektet også efterfølgende opleves som værdifuldt. Og så giver filmen os selvfølgelig en god anledning til at tage fat i andre virksomheder, der overvejer at modernisere deres rumlige omgivelser og bruge en sådan forandring som katalysator for en organisationsstrategisk udvikling af deres virksomhed, fortæller indehaver og arkitekt MAA Katja Viltoft fra JJW ARKITEKTER.
Det var et vigtigt element i ambitionen om ”Det Levende Hus”, hvilket Tryg's projektchef Espen Opdal forklarer på denne måde:
- Det Levende Hus er en fantastisk forstærker fordi den giver os en endnu mere forandringsorienteret og forandringsparat organisation. Det er der brug for, når vi som en levende organisation skal tilpasse os til fremtidens hastige forandringer.
Forslaget til Det Levende Hus tog sit udgangspunkt i JJW's scrapbog ”Den skræddersyede arbejdsplads”, og ambitionen var i dette konkrete tilfælde at skabe de bedste rammer for hver enkelt medarbejder og en klar sammenhæng mellem Trygs domiciler i Danmark og Norge.
- Det har været en spændende proces, hvor vi både har arbejdet på at komme ind under huden på Tryg, og afklare virksomhedens DNA. Vi har arbejdet med farvestrategi, akustikstrategi og som led i udviklingen af Det Levende Hus er der gennemført et brugerprocesforløb og en række workshops, hvor behovsafklaring og udviklingspotentialer har været på dagsordenen. Denne proces har også medvirket til at klæde både ledere og medarbejdere på til at tage de nye rammer i brug, fortæller Katja Viltoft.
JJW scrapbogen "Den skræddersyede arbejdsplads" kan bestilles ved at sende en mail til arkitekter@jjw.dk |
Se filmen på youtube |
Læs mere om projektet |
|
 |
| Rejsegilde for lavenergihus i Hvissinge | 28-09-2010 |
 |
 |
 |
| JJW ARKITEKTER har i tæt samarbejde med bygherrerne tegnet en familiebolig som lavenergiklasse 1. Et hus, der for at minimere overfladerne, har en kompakt form, der dog med små fremspring og skift i materialitet får et varieret rummeligt udtryk både inde og ude. |
 |
Læs mere |
 |
Med udgangspunkt i familiens ønsker og de grundlæggende principper for et lavenergihus, har vi hos JJW ARKITEKTER tegnet en enkelt bolig med skævheder og højt til loftet.
Bryggers bad og soveværelserne er placeret i stueetagen, mens opholdsarealerne er placeret på 1. sal, for at få mest muligt ud af lyset på grunden. Endelig får beboerne mulighed for at sidde inden for på 2. sal og kigge på stjerne, ligesom den store tagterrasse giver fornemmelsen af, at du sidder i trækronernes top. Alle tre etager fordeler sig rundt om husets tunge kerne, der indeholder vand, varmegenvindingsanlæg, ventilation etc.
Huset er beliggende på en skovgrund i et nyt, udstykket område. Lokalplanen lægger op til en anderledes form for bebyggelse - huse der ligger i skoven med en havezone på 3 meter omkring boligen til privat brug, mens rummet mellem husene udlægges til fælles højt opstammet skov.
Et andet krav fra lokalplanen, der har spillet ind på husets design, er, at træ skal udgøre 50 % af facadearealet. Dette krav har vi set som en mulighed for at understrege husets planløsning. Derfor skifter materialet etagerne imellem, så husets base bliver i beton mens 1. salen er en sortmalet trækonstruktion.
|
Læs mere om projektet |
|
 |
| Kursen sat mod bæredygtig handling | 23-09-2010 |
 |
 |
 |
| Der var fyldt godt op på JJWærkstedet, da JJW ARKITEKTER i sidste uge bød inden for til boglancering og tre inspirerende oplæg fra MF Ida Auken, projektleder Anna Hess fra Bæredygtige Byer/DAC samt Københavns nye stadsarkitekt Tina Saaby. Her blev både plads til at gøre status og sætte kursen mod yderligere bæredygtige handlinger. |
 |
Læs mere |
 |
Med 70 deltagere var loungen på JJWærkstedet til dagens anledning omdannet til en forelæsningssal med stole på snorlige rækker. Fra disse kunne deltagerne, private og offentlige bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og procesdesignere, i den første halvdel læne sig frem på stolen og lade sig inspirere af de forskellige indlæg.
Indehaver og arkitekt Ole Hornbek fra JJW ARKITEKTER indledte med et introducere til bogen ”Den lille grønne”, hvori han fremhævede MIXERPULTEN som et vigtigt redskab til at navigere i bæredygtighedsbegrebets mangfoldighed af muligheder og indbyrdes relationer. Efterfølgende overtog tre markante bæredygtighedsforkæmpere scenen, hvorfra de med hver deres perspektiv på bæredygtighed gav input til den efterfølgende debat.
Folketingsmedlem og formand for folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Ida Auken (SF) præsenterede indledningsvis visionerne og de gode intentioner. Dernæst fremlagde projektleder for Bæredygtige Byer™ (DAC) Anna Esbjørn Hess erfaringsgrundlaget og de gode eksempler. Afrundende kortlagde Københavns nyindsatte stadsarkitekt Tina Saabye feltets kompleksitet og indsatsområdernes utallige forgreninger i forhold til konkret bæredygtig handling.
Her lidt udpluk fra dagen:
Ida Auken: Det er et nyt politikområde, som jeg er meget interesseret i at debattere og udvikle markedspotentialet inden for. Denne sidste pointe er særligt vigtig, fordi det er herigennem vi har mulighed for at flytte vores byer og bygninger i den nødvendige bæredygtige retning, indledte hun sin præsentation.
Anna Hess: Vi skal sørge for, at der går sport i det og vi skal inspirere alle involverede til ”SMART THINKING”. Det er vejen frem, og derfor er vores website blandt andet fyldt med gode cases og brugbar viden, som man med fordel kan drage nytte af.
Tina Saaby: Hvordan får I jeres medarbejdere til at forelske sig i det? Og hvordan sørger I for, at jeres projekter også forholder sig til, hvilke bæredygtighedsproblemer de er i stand til at løse? I mine første 14 dage som stadsarkitekt har jeg ikke set projekter, der forholder sig til dette vigtige spørgsmål.
Ole Hornbek: Vi er gennem de senere år blevet rigere på erfaringer og viden om at udvikle byer og bygninger på en bæredygtig måde. Det har vi nu behandlet i en lille bog, der både internt og eksternt skal vække eftertanke og handlelyst sammen med jer. Derfor er vi glade for, at I møder frem i så stort et tal.
|
Få inspiration fra Bæredygtige Byer |
|
 |
| Fuldt hus til boglancering og debat | 20-09-2010 |
 |
 |
 |
| Torsdagens arrangement om bæredygtig handling vakte så stor interesse, at der var fuldt hus på JJWærkstedet til tre inspirerende oplæg og efterfølgende debat. |
 |
Læs mere |
 |
Torsdag eftermiddag lancerede vi hos JJW ARKITEKTER vores lille grønne bog om bæredygtig handling. Det skete sammen med tre inspirerende indlæg og en efterfølgende debat, hvor der blev taget afsæt for yderilgere bæredygtige handlinger. Der var rigtig stor interesse for arrangementet, og derfor måtte vi onsdag melde udsolgt og lukke for tilmeldingerne. I løbet af de kommende dage bringer vi en reportage fra arrangementet. Hvis du vil have et eksemplar af vores bog, kan du få det ved at sende os en mail på arkitekter@jjw.dk.
|
Læs indlægget om arrangementet på Bæredygtige Byers blog |
|
 |
| Invitation til boglancering & debat om bæredygtig handling | 07-09-2010 |
 |
 |
 |
| Den 16. September kl. 15.00-17.00 har vi hos JJW ARKITEKTER fået folketingsmedlem og formand for folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Ida Auken, projektleder for Bæredygtige Byer™, DAC Anna Esbjørn Hess samt Københavns nye stadsarkitekt Tina Saaby til med hvert sit perspektiv at indlede en debat, der skal inspirere til en fremtid med endnu flere bæredygtige handlinger. |
 |
Læs mere |
 |
I en lille, grøn bog har vi hos JJW ARKITEKTER samlet op på de seneste tre års arbejde med at omsætte bæredygtige holdninger og viden til konkrete handlinger. I bogen beskriver vi denne udvikling, der er endt med en arkitektonisk adfærd, der fremover vil præge evnen til at tage hånd om og forvalte den indflydelse, vi som arkitekter har på vores omgivelser.
Men vi er ikke alene, når holdninger og viden skal omsættes i konkrete handlinger. Derfor har vi bedt tre inspirerende oplægsholdere til med hvert sit perspektiv at inspirere til yderligere bæredygtige handlinger:
Indlæg ved folketingsmedlem og formand for folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Ida Auken, projektleder for Bæredygtige Byer™, Dansk Arkitektur Center Anna Esbjørn Hess samt stadsarkitekt i København Tina Saaby.
Efter de tre indlæg vil debatten være åben for alle deltagere. Så kom og vær med 16. september kl. 15:00 -17:00 hos JJW ARKITEKTER på Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg C.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til logistikken beder vi om tilmelding efter først til mølle princippet. Send en mail til arkitekter@jjw.dk |
Hent invitation |
|
 |
| Flot omtale af Universet | 06-09-2010 |
 |
 |
 |
| I det seneste nummer af Arkitektur DK bliver Københavns Kommunes fritidshjem mm. Universet på Nørrebro, sammen med seks andre danske projekter, vurderet for dets evne til at forholde sig til sin kontekst. Det bliver til en ganske flot vurdering, hvor Universet beskrives som et flot eksempel på professionelt modspil til omgivelserne. |
 |
Læs mere |
 |
Med rosende omtale og flotte fotos tager Universet sig godt ud i Arkitektur DK 04-2010. Her gennemgås syv danske projekter, der alle har forholdet til konteksten som vigtig forudsætning.
De syv projekter bindes sammen i lektor Finn Selmers opsamlende artikel, hvori han retorisk påpeger, at det ikke handler om hvad konteksten kan gøre for ens bygning, men hvad bygningen kan gøre for dets kontekst.
Og det er rosende ord, der kommer til udtryk, når Finn Selmer vurderer Universet:
”Selvom fritidshjemmet Universet er omgivet af gamle og nye, men altovervejende tunge Nørrebrohuse, har man valgt dels at gøre det transparent og dels at beklæde det med cortenstål. Det viser sig at være en betydelig bedre løsning end den halvhjertede kontekstualisme, man i øvrigt kender fra bydelen i henholdsvis teglelement- og skalmursudgaven. Og cortenpladerne lynpatinerer og indhenter dermed hurtigt de op til 120-130 år ældre naboer. Hellere professionelt modspil end amatøragtigt medspil”.
|
|
 |
| Den videnbærende arkitektvirksomhed | 03-09-2010 |
 |
 |
 |
| Hvordan forholder arkitektvirksomhederne sig til det forhold, at samfundet udvikler sig med rivende hast? Det spørger brancheforeningen Danske Ark i sit seneste nyhedsbrev, og bruger JJW ARKITEKTERS brug af videntilegnelse gennem erhvers-ph.d. ordningen som et godt eksempel herpå. |
 |
Læs mere |
 |
Hos brancheforeningen Danske Ark gennemfører man for tiden en række forretningsudviklingsseminarer, hvor en af konklusionerne er, at hvad enten man er interesseret i at forblive der hvor man er, eller rykke sig i nye retninger, er man tvunget til aktivt og bevidst at forholde sig til, hvordan virksomheden møder en verden i hæsblæsende bevægelse.
I den sammenhæng peger man i foreningen på den opmuntrende tendens, der er til at arbejde med viden – både gennem erhvervs-ph.d. projekter og ved at inddrage viden fra andre fagområder i virksomhederne. Som eksempel på dette bliver indehaver Katja Viltoft fra JJW ARKITEKTER interviewet.
- Det hjælper ikke at kunne anbefale løsninger, der ikke kan dokumenteres. Vi har som arkitekter for længe holdt os til fornemmelser og vi er nødt til at rykke vores arbejde i retning af større fokus på facts og viden og det kræver nogle helt andre kompetencer i virksomheden, hvor vi kontinuerligt skal have fokus på tilegnelse af relevant viden. Derfor tilstræber vi, at hver eneste opgave vi løser, eller sammenhæng vi indgår i, skal bidrage til at øge virksomhedens viden inden for det givne område, fortæller indehaver Katja Viltoft i nyhedsbrevet.
STRATEGISK VIDENOPBYGNING En af måderne til at øge videnniveauet har været at ansætte en erhvervs-ph.d., der beskæftiger sig med koblingen mellem akustik og arkitektur. Det projekt er allerede prisbelønnet. En anden er deltagelsen i konkrete forskningsprojekter, hvor JJW ARKITEKER fx har deltaget i et forskningsprojekt om støj i storrumskontorer for Arbejdsmiljøforskningsfonden. Et projekt, hvor den viden der er skabt, spiller en stor rolle, når JJW skræddersyr skoler, institutioner og storrumskontorer, der på den ene side skal medvirke til en øget videndeling, men samtidig skal håndtere balancen mellem nødvendig lyd og unødvendig støj.
- Med denne indsats har vi opnået en status som en videnkapacitet indenfor området, og det har bevirket at vi har fået en klarere markedsprofil både i arkitektbranchen og i byggebranchen, fortæller Katja Viltoft.
Resultaterne er faktisk så positive, at JJW nu også har igangsat endnu et forløb, der skal skabe ny viden om bæredygtige systemleverancer i renoverings- og nybyggeri i samarbejde med Center for Industriel Arkitektur (CINARK) på Kunstakademiets Arkitektskole og Realdania.
- Det er et vigtigt marked, hvor vi allerede er med i førerfeltet. Det skal vi fortsætte med at være, og derfor er det en gevinst at blive en del af forskningens netværk. På den måde er vi med til at skabe forbindelse mellem erhverv og forskning og dermed øge værdiskabelsen på tværs af videnskab og praksis, hvilket er til fordel for begge parter, Samtidig får vi adgang til viden og til eksperter, og det giver både os og vores kunder en fordel, når vi løser de konkrete opgaver, fortæller Katja Viltoft.
|
Download akustik-idekatalog |
|
 |
| Kundeindsigt giver succes | 16-08-2010 |
 |
 |
 |
| Samarbejdet mellem arkitekt, håndværksfirma og skole gik over al forventning, da Gerbrandskolen blev renoveret. Få syn for sagen i en video, som går bag om renoveringen på Gerbrandskolen. |
 |
Læs mere |
 |
- Vi kom godt fra start og det er nok grunden til, at alle os, der har været involverede synes, at det har været en rigtig god proces at renovere Gerbrandskolen, fortæller projektleder Lasse Bang fra Københavns Ejendomme på www.kejd.dk.
Her forklarer han også, at det har været afgørende, at arkitektfirmaet var dygtige til at inddrage skolen i skitseringsprocessen og få skolens ønsker visualiseret, så de kunne medtages i det endelige projekt. Noget den administrative leder på Gerbrandskolen, Kaj Gulstad, også lægger vægt på.
- Det der har været kendetegnende for denne proces, har været det fortrinlige samarbejdet med det rådgivende arkitektfirma. De har været meget lydhøre overfor skolens problemstillinger og ønsker, og de har haft en forståelse for, at få det indarbejdet i det endelige projekt. Samtidig må man sige at de arkitekter, der har været på, har været visionære og villet noget andet og noget mere end hvad vi sådan set havde drømt om, fortæller Kaj Gulstad på videoen.
Også hos JJW ARKITEKTER er vi glade for både proces og resultatet på Gerbrandskolen. Og som videoen, der går bag projektet viser, er det her et mønstereksempel på, hvor vigtigt det er, at have fokus på og indsigt i hvad der skaber værdi for kunden.
- Indsigten består i at erkende, at kunden både er en bruger, i dette tilfælde skolen, men også Københavns Ejendomme, der har en økonomisk ramme, der skal overholdes. Når vi som rådgiver kan balancere disse forskelligartede ønsker og krav og få et resultatet, som giver brugerne mere end de havde forventet, er det en succes for alle parter, fortæller indehaver Anders Holst Jensen fra JJW ARKITEKTER.
I videoen ”Bag om renoveringen af Gerbrandskolen” kan du høre de involverede parter fortælle, hvorfor det har været en god proces for dem og hvordan den gode proces har udmøntet sig i det færdige resultat.
Se også filmen om de nye pigetoiletter, hvor de helt unge kunder – eleverne – vurderer indsatsen.
|
Se videoen "Bag om renoveringen af Gerbrandskolen" |
Se videoen "Nye pigetoiletter på Gerbrandskolen" |
|
 |
| Det levende bevis | 03-08-2010 |
 |
 |
 |
I juli satte Berlingske Nyhedsmagasin fokus på TrygVestas “Det levende hus”, som er udviklet af JJW ARKITEKTER i samarbejde med Built Identity og Grontmij Carl Bro. Det er blevet til historien om et hus, der viser, at det kan betale sig at investere i at bytte cellekontorer og kønsløse mødelokaler ud med uformelle loungeområder og åbne kontorlandskaber.
Samme budskaber kommer også til udtryk i den film, TrygVesta har produceret om projektet. |
 |
Læs mere |
 |
I dag er TrygVesta langt med den gennemgribende ændring af de indvendige omgivelser i forsikringskoncernens større bygninger. En ombygning for et større millionbeløb er blevet håndgribelig virkelig. En virkelighed, som koncernchef Stine Bosse ikke ville være foruden. I Berlingske Nyhedsmagasin, hvor historien om ”Det levende hus” optager fire hele sider, pointerer hun blandt andet, at de fysiske rammer på arbejdspladsen kan ændre folks adfærd:
- Hvis man gerne vil have, at folk skal arbejde på en anden måde og gerne vil nedbryde nogle hierarkier og understøtte innovation, så er forudsætningen, at rammerne muliggør det. En innovativ kultur forudsætter, at mennesker bliver inspireret af deres omgivelser, og at det fysiske miljø stimulerer deres sanser, fortæller Stine Bosse.
I det nye hys er død plads omdannet til uformelle mødezoner og loungemiljøer, hvor medarbejderne kan snakke sammen og holde møder. Når man har brug for ro, er der stillerum og kontorer til f.eks. videokonferencer. Selv direktionen sidder i åbent kontorlandskab.
- Det betyder, at hele huset kommer til live. Deraf navnet ”Det levende hus”, siger Stine Bosse.
I artiklen fortæller Stine Bosse også, at resultaterne allerede kan aflæses i TrygVestas medarbejderundersøgelser:
- Jeg havde egentlig troet, at når vi lavede så voldsomme ændringer, så ville der komme en periode, hvor medarbejdertilfredsheden ville falde. Men det er gået lige omvendt. Vores medarbejdere har aldrig været mere tilfredse, fortæller Stine Bosse.
En sådan tilbagemelding, skaber selvfølgelig også glade miner hos JJW ARKITEKTER, der de seneste tre år har arbejdet med at føre det vindende konkurrenceforslags idé ud i livet.
- Hos JJW ARKITEKTER har vi arbejdet ud fra en ambition om at skabe de bedste rammer for hver enkelt medarbejder og en klar sammenhæng mellem TrygVestas domiciler i Danmark og Norge. Vi er stolte og imponerede over samarbejdet og resultatet, og vi er meget glade for, at de hos TrygVesta allerede nu kan berette om så gode resultater med transformationen, fortæller indehaver Katja Viltoft fra JJW ARKITEKTER.
|
Mere om projektet |
Se TrygVestas film om "Det levende hus" |
|
 |
| Støj i storrumskontorer kan effektivt bekæmpes | 28-07-2010 |
 |
 |
 |
| Dagbladet Licitationen fortæller historien om det nye idékatalog, der rummer forslag til nye løsninger. De konkluderer, at der er godt nyt på vej til de mange danskere, der dagligt er generet af støj i storrumskontorer. Og arbejdsgiverne kan ligeledes glæde sig – der er sund økonomi i at forbedre akustikken på de støjplagede arbejdspladser. |
 |
Læs mere |
 |
Et af det moderne arbejdslivs store plager - støjende storrumskontorer - effektivt kan bekæmpes. Det viser det interventionsprojekt, som vi hos JJW ARKITEKTER sammen med Grontmij | Carl Bro, JJW Arkitekter, DTU og Odeon har lavet for Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Her har teamet i fire konkrete cases arbejdet med det velkendte dilemma: Moderne kontorarbejde handler i høj grad om at dele viden og arbejde tæt sammen i innovative teams. Men samtidig gør støj i de store rum os mere irritable, sænker vores koncentrationsevne og gør os mindre produktive – enkelte bliver ligefrem syge.
Rapporten og det medfølgende idékatalog indeholder viden og nye metoder, som i udgangspunktet hører til hvert sit fag: akustik, arkitektur og arbejdsmiljø. I dette projekt har den røde tråd imidlertid været at lade fagfolk fra de forskellige discipliner arbejde tæt sammen om at udvikle helhedsorienterede løsninger. Det er typisk akustikere, arkitekter og arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med bygherrer kan påvirke den konkrete udformning af fremtidige storrum.
Til Licitationen fortæller projektleder hos Grontmij | Carl Bro Stig S. Junge om fordelene ved dette tværfaglige samarbejde:
- Udfordringerne i storrummet skal gribes tværfagligt an. Ofte har faggrupperne gjort det hver for sig, eller inddraget de øvrige faggrupper for sent i processen. Samtidig med at man ser på de akustiske forhold, skal man også se på rummenes udformning og funktionalitet og ikke mindst på organiseringen af arbejdet og andre arbejdsmiljømæssige forhold. Det vil sige, at ud over de akustiske undersøgelser, skal organiseringen af arbejdet kortlægges - hvem arbejder sammen med hvem, hvilke opgaver løser forskellige grupper, hvilke opgaver kræver ro og hvilke kræver sparring og – endelig – hvilke andre rum har medarbejderne mulighed for at bruge til forskellige formål.
|
Download idékataloget |
|
 |
| JJW holder ferielukket i uge 29 | 16-07-2010 |
 |
 |
 |
| Fra 19-23. juli nyder vi også sol og sommer andre steder end på vores skønne, grønne tagterrasse |
 |
Læs mere |
 |
Hos JJW ARKITEKTER har vi i år valgt at holde ferielukket i dagene 19-23. juli. Vi er tilbage på JJWærkstedet mandag 26. juli.
Vi tales ved! JJW’erne |
|
 |
| JJW ARKITEKTER og acrum arkitekter smelter sammen | 28-06-2010 |
 |
 |
 |
| I den skærpede konkurrence, hvor antallet af opgaver er mindre end tidligere, er bygherrerne på udkig efter stærke faglige kompetencer. Her får vi et endnu stærkere kort, når vi går sammen. |
 |
Læs mere |
 |
Hos JJW ARKITEKTER og arcrum arkitekter har vi besluttet os for at smelte sammen i et nyt JJW ARKITEKTER. Det er meningsfuldt, fordi vi i fremtidens marked vil stå endnu bedre sammen.
Den stærkere faglighed på de særlige kompetencer vi deler – i særlig grad erhverv, skoler og børneinstitutioner, boligrenovering og boliger til de ældre – er en af grundene til, at vi nu vælger at smelte sammen.
Vi har tidligere med stor succes arbejdet sammen i konsortier, når særlige opgaver har gjort det nødvendigt.
- Når vi kigger ind i fremtidens marked og vores kunders fremtidige behov, er det vores overbevisning, at det er bedst at smelte sammen. Vi får nemlig skabt den styrke, som kunderne efterspørger til deres projekter. Samtidig får vi ved sammensmeltningen frigjort flere ledelsesmæssige ressourcer til at dyrke vores kernekompetenceområder. Det er derfor, at det er særdeles meningsfyldt at smelte sammen netop nu, fortæller indehaver og arkitekt Ole Hornbek, JJW ARKITEKTER.
|
Læs mere i update_04_ekstra |
|
 |
| Rejsegilde for Flintebjergs 16 nye handicapboliger | 24-06-2010 |
 |
 |
 |
| Til rejsegildet kunne en glad direktør i Lolland Kommune, Klaus Marius Hansen, fejre byggeriet af de første 16 handicapboliger, der ventes indflytningsklare 1. oktober 2010. |
 |
Læs mere |
 |
-Da byggeriet gik i gang, begyndte vi en dialog med de pårørende og handicappede, som havde behov for et bedre sted at bo. Boliger, der er mere tilpassede til de handicappedes behov, og hvor der kan spares op til 30 procent på energiudgifterne, forklarede direktør Klaus Marius Hansen fra Lolland Kommune.
Hver lejlighed er 42 kvadratmeter netto og består af tre værelser. Især det store loftvindue var bragte begejstring, fordi det giver meget lys i rummet. Udover de 42 kvadratmeter har hver beboer 15 kvadratmeter, som tilgår et fællesareal med køkken. Dertil kommer 60 kvadratmeters serviceareal til kommunens personale og administration.
Bøje Hansen, som er formand for Holeby Ældreboligselskab, var også særdeles glad for, at de i sin tid sagde ja til byggeriet.
-Vi tror på, at de dejlige rammer i trygge omgivelser er det helt rigtige for de handicappede.
JJW ARKITEKTER er rådgiver på projektet, mens Friis Andersen er underrådgivere sammen med ingeniørfirmaet NIRAS. |
|
 |
| "Sophienborgskolen er lykkedes til fulde" | 17-06-2010 |
 |
 |
 |
| Magasinet Byggeplads.dk fortæller i det seneste nummer om Sophienborgskolen, som beskrives som historien om to arkitektoniske stilarter, der mødes som det mest naturlige i denne verden. |
 |
Læs mere |
 |
I det seneste nummer af Magasinet byggeplads.dk bliver historien om Sophienborgskolen fortalt på et dobbelt opslag, der slutter på følgende måde:
"I 2011 står etape 2 klar. Den bygges op efter samme principper og med samme materialevalg - og med god grund, for etape 1 er til fulde lykkedes. Lysten til at opholde sig her, må alt andet lige være stor for både elever og lærere".
LANDSBYSTEMNING Skolen er bevidst skabt som en skole med fritstående bygninger placeret i de parklignende arealer. Første bygning er de gamle bygninger, dernæst er der gjort plads til en separat bygning til musik, og i ' baghaven' er første etape opført og ligger smukt som sin museums agtige bygning, uden at det arkitektonisk giver sammenstød med den ældre herre oppe foran. De to tidsaldre klæder hinanden og giver samtidig et historisk billede af to tidsaldre, der sagtens kan inddrages i et undervisningsforløb, om man vil.
-Ved at splitte skolen i flere forskellige bygninger bibeholder vi landsbystemningen. Samtidig har vi holdt den nye bygning i den samme farveskala som den gamle, så de på den måde ikke stikker af fra hinanden, forklarer arkitekt Allan Kongslev fra JJW ARKITEKTER. |
|
 |
| Fra stramt sygehus til levende ungdomsmiljø | 15-06-2010 |
 |
 |
 |
| Sommerstaden i Malmö er case i Troldtekt akustik’s seneste kundemagasin, der fokuserer på de gode rammer for børn, unge og ældre. |
 |
Læs mere |
 |
I magasinet fortælles historien om det gamle 70’er-sygehus Sommerstaden, der i dag er forvandlet til 144 lyse, funktionelle og enkle ungdomslejligheder med en atmosfære af eksklusivitet og rumligt overskud.
De 144 eksklusive studenterboliger stod færdige i august 2006, og blev til ved en transformation af en gammel fire-etagers hospitalsbygning. Den 100 meter lange bygning har fået nyt liv og danner nu en velfungerende ramme om dagligdagen for unge studerende. Sygehusstemningen er som blæst væk, og arkitekturen virker tidløs i al sin enkelhed.
− Vi strippede sygehuset ned til den bærende betonstruktur og facaden for at beholde kernen i bygningen. Grundlæggende var det et rigtigt godt hus, men den vanskelige opgave var at udnytte husets store dybde på en positiv måde. Det blev blandt andet løst ved at bryde husets modul, hvilket også tydeligt kan aflæses i facaderne. Desuden var det vigtigt at få så mange lejligheder ind som muligt, uden at det gik ud over den enkelte beboers komfort, fortæller indehaver og arkitekt Andreas Blomberg, JJW ARKITEKTER.
|
Læs mere om projektet |
Læs magasinet |
|
 |
| Læs update_04 | 10-05-2010 |
 |
 |
 |
| Min kone vil så gerne eje ... Så er Update_04 på gaden. Læs bl.a. om vores nye modelprogram og Sydhavnens fremtidige samlingspunkt SHS Haveje. |
 |
Læs mere |
 |
| Du finder de 16 sider med nyheder og projektupdates fra vores verden på linket nedenfor. |
Læs update_04 |
|
 |
| SOPHIENBORG SKOLE | 29-04-2010 |
 |
 |
 |
| Fjerde og femte klassetrin på Sophienborg Skole i Hillerød har fået en smuk ny skolebygning, der tegner billedet af en moderne folkeskole i børnehøjde. |
 |
Læs mere |
 |
Med indvielsen af den nye mellemtrinsbygning udvides Sophienborg Skole med nye lokaler til undervisning og designfagene sløjd, håndarbejde og billedkunst. Huset, der er et samarbejde mellem JJW ARKITEKTER, Omega Gruppen og Lemming & Eriksson, er en moderne folkeskole med vægt på identitet og fleksibilitet i den overordnede udformning.
EN SMUK SKOLE I DK De enkelte undervisningslokaler og pauseområder er tilpasset elevernes udvikling og muliggør en bred vifte af undervisningsformer. Rummene er lyse med rigt udsyn til den omkringliggende natur. Og på 1. Sal i atriet, hvor den nye skole blev fejret med taler og sang, er lysindfaldet et atelier værdigt:
- I har glædet jer til at blive de første, som skal tage de smukke lokaler i brug. I aviserne kan man nogle gange høre om grimme skoler, men sådan er det ikke hos jer. Jeres skole er et eksempel på en smuk skole i DK, sagde borgmester Kirsten Jensen fra Hillerød Kommune.
EN SKOLEARKITEKTUR, DER LÆRER FRA SIG Sophienborg Skole er en folkeskole i børnehøjde, hvor arkitekturen bevidst er tænkt som en integreret del af læringsmiljøet:
- Hvis I ser på rummet og landskabet gennem panoramavinduerne kan I se, at facaden er et smukt billede i sig selv. Her får I nogle lokaler, der er som skabt til billedkunst, sagde arkitekt og indehaver Kaj Frederik Wohlfeldt fra JJW ARKITEKTER i sin tale.
EN BOLD FOR HVERT SAMARBEJDE Indvielsens højdepunkt var, da JJW ARKITEKTER kastede bolde ud til eleverne, der begejstrede greb de flyvende billeder på godt samarbejde. Også Sophienborg Skole takkede for en god proces og en skolebygning, der allerede har stor betydning for hele det nybyggede lokalområde:
- Vi mærker det også på vores forældre. Med skolen er Sophienborg blevet noget andet, fordi skolen er blevet lokalområdets samlingspunkt, sagde skoleleder Jon Dinesen.
Udbygningen af Sophienborg Skole og Kvartercenter i Hillerød omfatter desuden en ny udskolingsbygning samt nyt musikhus, der forventes at stå færdigt i 2011.
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |